9. November - Colleen Hoover

Boganmeldelse:

Dansk titel: 9. November

Forfatter: Colleen Hoover

Udgivelses år: 2015
Forlag: Atria

Forlag i DK: LOVEBOOKS
Udgivet på dansk: 2017
Originaltitel: November 9

Sprog: Engelsk

Antal sider: 310

Genre: Ungdomsbøger

Jehjes:

Læst sprog: Engelsk

Læst som: E-bog

Læst dato: Oktober 2017

Resumé

For 2 år siden, på denne dato blev Fallon svært forbrændt da hendes fars hus brændte. I dag spiser hun frokost med ham, for at fortælle ham, at hun flytter fra byen - for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller. Hendes far mener ikke, at hun nogensinde vil få succes som skuespiller, med de synlige ar hun har - men ud af det blå træder Benton. Han lader som om han er hendes kæreste, fortæller hende at hun er skøn og forsvarer hende over for faderen. Benton er alt hvad Fallon kunne ønske sig, men som 18-årig er hun ikke klar til at binde sig. Efter at have brugt dagen sammen, beslutter de sig for at mødes 'samme dag, næste år' og de næste 5 år fremefter. Men kan venskab bibeholdes når man kun mødes een gang om året - og kan kærlighed blomstre når nogen gemmer på en stor hemmelighed?

Samme dag næste år

November 9 handler om Benton og Fallon der aftaler at mødes hvert år, de næste 5 år, på den samme dag. De har ikke hinandens numre, e-mail adresser og har blokeret hinanden på de sociale medier - så det vil sige, ingen kontakt mellem dem i løbet af årene, udover den ene dag.
Den ene dag er en mærkedag for dem begge, men på hver deres måde, noget som dog først bliver forklaret i slutningen af bogen. Så man sidder med forventningens glæde meget længe, for at få en forklaring - og samtidig med at man håber, at det bliver en lykkelig slutning.

At kunne holde sig fra at kontakte hinanden, i løbet af et helt år, når man har den tiltrækning til hinanden, som Benton og Fallon har, det er for mig helt utroligt. Hvordan de på en måde både tiltrækkes og frastødes af hinanden, og det til stadighed lykkes for dem at mødes hvert år den 9. november, selvom det kræver meget af dem begge.

"You'll never be able to find yourself
if you're lost in someone else”

- Fallon

Noget man beslutter som 18-årig, kan godt ændre sig, efterhånden som man bliver ældre. Man bliver mere moden, og ser tingene på en anden måde. Og det sker også for Fallon og Benton (jeg elsker deres navne!). Men de kæmper også med hver deres indre dæmoner - ting som man som teenagere ikke burde bruge krudt på, men grundet deres fortid, er en væsentlig del af dem. Man skal finde sig selv, før man kan give sig hen til en anden...

Jeg er helt blæst væk

Selve historien har virkelig blæst benene væk under mig - og da jeg først begyndte, så kunne jeg ikke lægge den væk og læste den i løbet af en enkelt dag. Jeg syntes, at deres historie er helt unik - selvom der findes andre bøger, om folk der kun mødes en enkelt dag om året, så er baggrundshistorien for Fallon og Benton det der gør deres samspil til noget særligt.
Jeg vil ikke kalde bogen for virkelighedstro, for jeg tror ikke at dette vil kunne ske i vores digitale verden, at man vil kunne holde sig fra hinanden så længe. Men håbet lever - og det lever sammen med dem.

Jeg har læst bogen på engelsk - jeg er ikke så god til at vente på de danske oversættelser, og synes nogle gange, at der mangler mange nuancer når en bog oprindeligt er på engelsk. Men jeg må sige, at denne bog, virkelig får en til at tænke over livet.
Der er mange referencer til poeten Dylan Thomas, som utroligt nok døde den 9. november, og ellers generelt til kærlighedsbøger. Benton er forfatter, eller i hvert fald på vej til at blive det - og der er referencer til hvordan kærlighed i romantiske bøger opstår og udvikler sig.
Når jeg læser det, sidder jeg og tænker på hvor meget de dog har ret - at kærlighed i bøger altid er så 'let'. Når hovedpersonerne mødes første gang, så VED de bare at 'meant for each other' - at de skal være sammen for evigt. Hvor tit sker det lige i det virkelig liv?
Her opstår kærlighed sjældent ved første blik, snarere gennem venskab. Denne bog er en god blanding af disse ting. Hvordan kærlighed ved første blik kan ske, men at man ikke vil acceptere det, og derefter langsomt, gennem venskab, bliver følelserne mere tydelige.

Tåreperser...

Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner. Det er en kærlighedsroman, med alt hvad der tilhører af jalousi, venskab, kys der får 12 ud af en skala på 10 samt et ungt par der går så grueligt meget igennem, før de finder ud af hvordan de skal leve deres liv.
Slutningen gør, at man sidder med fugtige øjne, og krydsede fingre og håber alt hvad hjertet kan bære. En absolut feel-good bog.

🌟🌟🌟🌟🌟

Jeg faldt lige over denne bog

Kender du det, en bog, som du har læst mange gange, dukker pludselig frem og du får en ustyrlig lyst til at genlæse den.

Hvad man dog finder i gemmerne

Det sker engang imellem, at jeg finder en bog i mine gemmer, som jeg ikke har set i længere tid. Det var det der skete, da jeg 'kom til' at rydde lidt op her den anden dag.
Inde i et skab, under en stak papirer, lå en bog som jeg ikke har set i en del år. Straks gav det mig lyst til at genlæse den og nu er den blevet lagt frem på natbordet, så den bliver husket.
Det er en bog jeg læste en del gange da jeg var yngre, og selvom jeg synes at jeg husker den rimelig godt, så fortjener den stadig en genlæsning.

Hvilken bog er det så?

Jamen, det var jo Robinson Crusoe, skrevet af Daniel Defoe. En skøn bog fra Gyldendals udødelige ungdomsbøger.
Jeg har vel nok læst den en 4-5 gange tænker jeg, men hr. Crusoe og hans oplevelser fortjener næsten altid en chance til.
Jeg ejer en del af Gyldendals udødelige ungdomsbøger, ikke alle i vild god stand, men dog stadig læselige.
De har efterhånden nogle år på bagen, den Robinson Crusoe version jeg ligger inde med, er printet i 1969, så det er vel helt forståeligt at den er lidt brugt. Den lugter også en smule hengemt - men det har den jo egentlig også været i nogle år...

Ungdomsbog?

Den er klassificeret som en ungdomsbog, ved dog ikke helt om jeg er enig i den betegnelse. Jeg mindes at jeg var noget ældre, før jeg kunne identificere mig med Robinson og Fredag, og helt forstod deres problemer. Hvad kræver det egentlig for en bog at få betegnelsen voksenbog/ungdomsbog? Hvor ligger den adskillelse? Jeg vil jo ikke mene, at Robinson Crusoe er skrevet til et ungdomspublikum, men måske det er på grund af læseligheden. Den er skrevet i et sprog der er nemt, i hvert fald i den danske oversættelse, og måske det er der det hele ligger. Jo færre fremmedord og jo flere korte ord og sætninger, jo yngre en målgruppe.

Jeg vil beskrive mig selv som voksen nu, og jeg ynder stadig at læse 'Gyldendals udødelige ungdomsbøger' - om det så er Tarzan, Den røde Pimpernel, Robinson Crusoe eller noget helt fjerde.
At genlæse bøger fra min ungdom, gør mig glad - og får mig til at mindes en svunden tid, selvom den måske ikke ligger så langt væk. Men nogle gange, så er det bare dejligt at læse bøger der ikke kræver den helt store tankevirksomhed. Bøger man ved hvordan ender, men som man samtidig ikke kan lade være med at læse igen og igen.

Hr. Crusoe og jeg

Jeg vil genlæse Robinson Crusoe med stor fryd. Jeg vil se frem til at høre om hvordan han klarer sig i de mange år på en øde ø, med vilde dyr, kannibaler og andre slyngler. Jeg vil glæde mig til at høre om hans venskab med Fredag og de dyr han får tæmmet. Jeg vil til stadighed undre mig over, hvorledes han får bygget så fine ting, med så få midler - og jeg vil ønske, at hvis jeg en dag skulle strande på en øde ø, kan bibeholde det humør han har.

Nomernes vilde væddeløb - Jan Kjær

Boganmeldelse:

Titel: Nomernes vilde væddeløb

Forfatter: Jan Kjær

Udgivelses år: 2016

Forlag: Agama

Sprog: Dansk

Antal sider:27

Genre: Børnebøger

Jehjes:

Læst sprog: Dansk

Læst som: Fysisk bog

Læst dato: September 2017

Resumé

Minno er en lille nomer, der arbejder i staldene. Han vil virkelig gerne være stormrytter, men det er han desværre alt for lille til.
Nu skal nomernes vilde væddeløb afholdes, og der kommer ryttere langvejsfra for at deltage. Minno tilmelder sig også, på sin egen lille pigo. Men han er meget mindre end de andre, og slet ikke frygtindgydende eller ondskabsfuld, så det er en farlig tur han skal på gennem banen. Men nogle gange, så er det godt at være lille og venlig.

Hvem er nomerne?

Nomerne er et folkefærd som bor langt inde i Nomerskoven. De er små, men har mod. Alle nomere bærer masker, og hver maske repræsenterer den opgave de har i Nomerbyen. Der er seks forskellige farver. Minno er gul, det vil sige, at han er en rytter-nomer, som rider, flyver og/eller passer nomernes dyr.

Morale er altid godt

Alle bøgerne afsluttes med en morale - og det gør denne selvfølgelig også.

"Det var historien om Minno, der blev

stormrytter, selvom alle sagde, han

var for lille til den store opgave”

- Nomernes vilde væddeløb

Det er virkelig noget, som børn kan forholde sig til. Jeg morede mig gevaldigt da jeg læste bogen, og jeg, som voksen, forstod også Minnos problemer med at være lille. Samtidig så frydede jeg mig da det viste sig, at det på nogle punkter var godt at være lille, for så havde Minno nemmere ved nogle ting, end de andre.
Som barn er man ofte 'den lille', især hvis man er lillebror/-søster. Men nogle gange kan det godt have sine fordele at være den lille, og det er vigtigt at man fokuserer på det positive - og det gør nomerne helt klart. 

Tegn og lær

Udover bogserien om nomerne, så kan man også downloade en masse forskellige ting, som relaterer til nomerne.
Det er muligt at printe og male en masse skønne tegninger som Jan Kjær har tegnet, afprøve nomernes bedste opskrifter eller læse den gratis e-bog. Alt dette gør normerne, til en all-around serie, hvor man har mulighed for at inddrage børns forskelligheder. 

Fantastisk til børn!

Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner. De gives på baggrund af de flotte tegninger, den letlæselige historie og fortællingen som man som barn helt sikkert kan forholde sig til. Den passer perfekt til børn i børnehave alderen og til dem der lige har lært at læse. Den har alt en god historie skal have; spænding, fart og venskab. Har du børn, så bør du nu introducere dem for nomerne.

🌟🌟🌟🌟🌟

Bøger som film

 

At elske eller hade

Mange bøger bliver filmatiseret, med større eller mindre held. Nogle bliver gigantiske succeser, mens andre hurtigt bliver glemt. Nogle er fantastiske, andre ville man ønske ville blive genindspillet eller at de slet ikke var blevet filmatiseret i det hele taget.
Når man læser en bog, så danner man sig et indtryk af, hvordan karaktererne ser ud, lyder og opfører sig. Ved en filmatisering er det instruktørens opfattelse af disse ting, og de kan være vidt forskellige fra enhver læsers forestilling. Harry Potter bøgerne blev filmatiseret med stor succes, selvom for eksempel Hermione ikke ser ud som beskrevet i bøgerne (store fortænder blandt andet), men nogle gange er det muligt at abstrahere fra sådanne ting og nyde historien i stedet.
Der er bare nogle bøger som er bedre, nemmere og lettere at filmatisere end andre, og det gælder alle genrer.

Åh, gid de ville stoppe

Lad mig fremhæve Eragon af Christopher Paolini. Bogen/bøgerne indeholder mange virkelig gode scener og samtaler, som kunne være blevet helt utrolige på film. Men instruktøren valgte at fokusere på andre ting, og det gør filmen for usammenhængende. Jeg tænkte flere gange, mens jeg så filmen, at nu måtte de gerne stoppe det de havde gang i og komme i gang med selve historien i stedet, men det skete desværre aldrig.
Tvillingerne som spiller en stor rolle gennem alle bøgerne, var for eksempel slet ikke med i filmen, hvilket måske forklarer hvorfor der aldrig kom en toer. Mit ønske havde også været at dragerne var mere lig dragen fra Dragonheart filmen (1996), og ikke var så tydelige computerskabte. Det havde helt sikkert gjort noget bedre for filmen.
Skuespillerne var i min optik okay castet, men selve historien var lavet for meget om, og der var for mange fejl til, at der rent faktisk kunne laves film til de resterende bøger. Mit håb er, at der forhåbentlig snart, er en ny instruktør, der tør give sig i kast med opgaven, og så gør den mere tro mod bogen - og at der så samtidig er råd og mulighed for at filme de resterende bøger, således at alderen på Eragon sådan nogen lunde passer hele vejen igennem.

Vi prøver igen

Klassikere, eller måske nærmere de klassiske personer, såsom Alice i eventyrland af Lewis Carroll eller Sir Arthur Conan Doyles Sherlock Holmes, er efterhånden blevet filmatiseret et utal af gange. Nogle gange er de blevet omskrevet så man kun lige aner historien endnu, men fungerer som helt nye film. Andre gange er det kun personerne der er genkendelige, og selve historien intet har med den originale bog at gøre.
Nogle kan bedst lide originalerne, andre har det fint med de nyere versioner.
Nogle gange er det også helt okay, at starte forfra igen, så man kan lave om på fortidens brølere - men rent faktisk er det oftest film og bøger der betragtes som udemærkede, der bliver lavet en remake af.
Tænk for eksempel på Ben-Hur. Skrevet i 1880 af Lew Wallace. Filmatiseret først et par gange som stumfilm, og så i 1959 kom den mest kendte version, som vandt hele 11 Oscars. Og nu er den endnu engang filmatiseret i 2016. Og lur mig om den ikke bliver remade om 20-30 år igen.

Hvorfor blev den filmatiseret?

Nogle gange kan det godt undre mig, at en bog er blevet filmatiseret. For eksempel hvis teknologien endnu ikke helt er på plads til at kunne frembringe de effekter der burde bruges. Nogen gange virker det til, at fordi en bog har en stor følgerskare, så er der nogle der synes at den skal filmatiseres hurtigst muligt. Uden tanke for handling, personer og så videre. Oftest bliver det gjort i en god mening, andre gange er det kun for profittens skyld. Jo flere penge man kan hive ud af et emne, jo bedre.

Hvilke bøger kunne blive gode på film?

Der findes flere bøger, som endnu ikke er filmatiseret, men som helt sikkert vil blive det på et tidspunkt. Meget handler om hvor populære de forskellige bøger er - jo mere populær, jo større sandsynlighed for en filmatisering.
Selection serien af Kiera Cass - en romantisk version af Hunger Games - har alt hvad der skal til for en filmatisering. En spændende og medrivende historie, kærlighed og krig.
The Shadowhunters cronicles af Cassandra Clare, er meget populære, og der skulle være flere der forsøger at få rettighederne til at filmatisere dem. 
Jeg ville personligt gerne se et remake af Percy Jackson serien (af Rick Riordan), gerne så der er mulighed for at lave alle filmene, inden hovedpersonen bliver for gammel. De film kunne blive enestående, da jeg er sikker på at computerteknologien nu er så meget med, at det vil kunne laves så monstre og effekter ser 'normale' ud.
Spektrum-serien af Nanna Foss ville jeg også gerne se, men først når alle bøgerne er udkommet. Jeg er ikke fan af at filmene begyndes inden selve historien er afsluttet - som med Harry Potter.

Hvilke favoritter har du? Hvilke bøger ville du gerne se filmatiseret - og hvem skulle evt. spille med? Giv gerne dit bud i kommentarerne.

Stolthed og fordom - Jane Austen

Boganmeldelse:
Titel: Stolthed og fordom

Forfatter: Jane Austen

Udgivelses år: 1813

Forlag: Whitehall

Sprog: Dansk

Antal sider: 310

Genre: Klassikere

Original titel: Pride and prejustice

Originalsprog: Engelsk

Jehjes:

Læst sprog: Dansk

Læst som: Fysisk bog

Læst dato: Oktober 2017

Resumé

Fru Bennet har kun én tanke i hovedet; hun skal sørge for at hendes fem døtre bliver godt gift. På godset i nærheden flytter en ung mand, Mr. Bingley, ind, med en ven og sin søster. Denne mand er tydeligvis et godt parti for hendes ældste datter Jane, og hun sætter alt ind på at få Jane gift ind i den familie.
Den næstældste datter, Elizabeth, overhører imidlertid vennen Mr. Darcy omtale familien Bennet som nogle man absolut ikke bør omgås. Hun dømmer ham til at være arrogant, frastødende og absolut ikke et godt parti, selvom han er en mand med formue. Skæbnen vil dog, at han bliver betaget af hende. De må nu afvikle deres afsky for hinanden i 1800-tallets England.

Hun er måske ikke værst,
men ikke nær køn nok til at friste mig.
- Mr. Darcy om Elizabeth Bennet.

Kan læses igen og igen

Mit eksemplar af bogen, er et jeg har fundet i en genbrugsbutik for år tilbage, og jeg måtte bare eje den. Det er en special udgave, trykt i Genéve og udgivet af Edito bøger. Den er i en flot vinrød farve, med guld markeringer og indeholder blandt andet et billede af forfatteren Jane Austen, og der udover flere andre illustrationer. Jeg har læst bogen mindst 10 gange, og hver gang opdager jeg nye detaljer og nuancer som jeg ikke har lagt mærke til de foregående gange.

 

Nogle er blevet tvunget til at læse den i skolen, hvilket kan være en dræber i sig selv, men selve sproget er også svært. Sproget er tidstypisk, og der bruges ord som at aflægge visit, kurmageri og galanteri, som ikke er nogle vi normalt ville bruge i dagens Danmark.
Selve historien er den klassiske; mand møder kvinde, de kan umiddelbart ikke udstå hinanden, men skifter mening, og får alligevel hinanden i enden. Ikke så mange dikkedarer i det. Men det der gør lige præcis denne bog til noget særligt, er den måde de omgås hinanden. De har hver deres stærke personligheder, og stammer for forskellige samfundslag - hvilken nok også var grunden til at Elizabeth i starten så Mr. Darcy som storsnudet og utålelig.

Romantik i 1800-tallet

Det er ren romantik, men med et twist. Der er ingen sex, et enkelt dydigt kys og ellers bare en masse dybe samtaler. Dengang skulle en kvinde være ærbar, dannet og mest fungere som et kønt påhæng. Kvinder kunne ikke selv arve noget, så det var var vigtigt at finde et godt parti at gifte sig med. Nogle var så heldige at gifte sig på baggrund af kærlighed, mens andre måtte bide i det sure æble og gifte sig grundet penge eller stand. Men gift skulle en kvinde helst blive. At ende sine dage som pengeløs jomfru, var absolut ikke noget at stræbe efter. 

En kvinde skal have grundigt kendskab til musik,
sang, tegning, dans og de moderne sprog
 for at fortjene sådan en benævnelse...
- Frøken Bingley om hvad der gør en dygtig kvinde

Klassiker, uden tvivl

Min vurdering af bogen er 5 ud af 5 stjerner. Den er absolut anbefalelsesværdig. Bogen giver et godt indblik i livet i starten af 1800-tallet. Hvordan mænd og kvinder omgik hinanden, hvor vigtigt det var at blive godt gift samt problemer med netop stolthed og fordomme folk imellem.
Er du ikke til romantik, flotte beskrivelser og livet i 1800-tallet, så kan det godt være at denne bog ikke er for dig. Men gør dig selv den tjeneste, at forsøge at komme igennem den alligevel. Jeg tror ikke du vil fortryde det - og så vil Bridget Jones dagbog (bog af Helen Fielding, filmatiseret i 2001) give meget mere mening.

🌟🌟🌟🌟🌟

Spektrum - ja tak!

Spektrum mig her, og Spektrum mig der - det er som om der bliver snakket Spektrum alle vegne i øjeblikket!

Spektrum - Hvad er nu det?

Spektrum serien er en række bøger af den danske forfatter Nanna Foss.
Et spektrum kan defineres som mange forskellige ting, men lige her, da betyder det et farvespektrum. Det vil sige, et system af farver og nuancer.
Leoniderne, Geminiderne og Ursiderne, som er navnene på de første tre bøger i serien, er også navnene på meteor storme. Så et bud på andre titler kunne være Bootiderne, Lyriderne eller Persiderne, som er andre meteorstorme der sker hvert år. 

Jamen, hvad handler det så om?

Meget kort fortalt, en gruppe teenagere der rejser i tiden.
De meget pludseligt blevet 'markeret' med hver deres farve og kan nu rejse i tiden. De har hver forskellige evner, evner som på en eller anden måde forstærker det de er gode til, hvilket kan være både godt og skidt.
Når de er mange sammen og har følelserne uden på tøjet, tiltrækker de horror vacai, som er et altopslugende mørke eller tomrum, og den eneste måde at komme væk fra det er ved at rejse i tiden. De bruger et tidskompas til at rejse med, og det virker kun når der er en meteorstorm, jævnfør titlerne på bøgerne.

Forbered dig!

Du tænker måske, at det ikke lige er en serie for dig - teenagere og tidsrejser... men var du måske målgruppen oprindeligt for Harry Potter? Nej, måske ikke, men du har sikkert stadig læst dem!
Men forskellen på Harry Potter bøgerne og så denne serie er, at Harry Potter kunne læses individuelt, hver bog var en afsluttet historie. I spektrum serien bliver du præsenteret for cliffhangere i slutningen af hver bog, som sikrer at hele serien hænger sammen.
Så er du med på holdet der læser fra starten, så kan du godt forberede dig på en lang ventetid for at læse historien til ende. Før Nanna har skrevet de resterende 6 bøger (Jeps, 9 i alt, du læste rigtigt), så kan der godt gå nogle år. For det er jo bestemt ikke små tynde bøger, nej, det er murstens versioner på mindst 600 sider hver. Så sørg for at der er masser af plads på reolen, og at den er god og solid! De første 3 bøger vejer knap 2,4kg tilsammen.

Men hvorfor læse de bøger?

Fordi de er helt fantastiske - nå ja, det er der måske også andre bøger der er... Men disse er bare i en klasse for sig selv. Selvom de måske er i en genre, som du ikke har læst før, eller som du ikke læser så meget af, så lover jeg dig, at du bliver fanget.
Du bliver opslugt af deres oplevelser, deres problemer og deres tilgang til livet. Hver bog er fortalt fra et nyt synspunkt og med en ny fortæller, hvilket giver et virkelig godt nuanceret indblik i de forskellige personer der er med, hvordan de oplever hinanden og deres forskellige udfordringer. Vi har indtil videre hørt fra Emilie, Pi og senest Nasrin i Ursiderne.
Bøgerne får dig op af stolen, og får dig til at spekulere på, hvordan verden og tiden hænger sammen. Kan tidsrejser lade sig gøre, og hvad nu hvis man ændrer noget i fortiden - hvilken effekt har det så på fremtiden - og KAN man i det hele taget ændre noget. Hvilket også er noget der spekuleres i, i bøgerne.

Tillægsord en masse

Nu kunne jeg selvfølgelig lovprise serien med alle de tillægsord jeg kan komme på; fremragende, fabelagtigt, eventyrlig, enestående, brillant og så videre. Men selvom jeg mener dem, vil jeg hellere lade dig selv danne dig en mening om bøgerne. Jeg vil bare indskyde, at for mig er denne serie på linje med Harry Potter - den vil blive en klassiker, og om 30 år vil jeg læse dem for mine børnebørn (Jeg satser på at serien er færdig skrevet da!).
Jeg vil se frem til at deltage i Spektrum-festivaler, hvor der kan købes tidskompas og prisme-kopier. Jeg forventer, at der kommer udklædningstøj, så jeg kan klæde mig ud som Pi og Noah (eller måske at børn kan...). Jeg vil gå i biografen og se alle 9 film, og brokke mig over at det ikke er helt som jeg havde forestillet mig - men stadig elske dem. Jeg vil besøge Bakken når de bygger Josef/Karls hus, som så kan besøges både i året 1969 og i 2011. Alt i alt, glæder jeg mig til at følge serien fremover - og når den er færdig, så vil jeg med glæde genlæse den igen og igen. Og jeg er sikker på at det samme er gældende for dig! Så bare kom i gang!
Kom gerne med en kommentar om hvad du synes om Spektrum serien.

Er du okay, Marie? - Anika Eibe

Boganmeldelse:
Titel: Er du okay, Marie?

Forfatter: Anika Eibe

Udgivelses år: 2016

Forlag: Tellerup

Sprog: Dansk

Antal sider: 181

Genre: Ungdomsbøger

Jehjes:

Læst sprog: Dansk

Læst som: Fysisk bog

Læst dato: Oktober 2017

Resumé

Er du okay, Marie? Er første bog i 'okay'-serien af den danske forfatter Anika Eibe. Vi følger Marie, en ganske almindelig teenagepige, som kæmper med et problem.
Marie er vant til at blive kaldt taber, og det der er værre, af drengene i klassen, så det er ikke fordi hun glæder sig til at starte igen efter sommerferien. Men sommerferien har bragt hende en kropslig forandring, som gør en stor forskel i den måde som drengene nu betragter hende på. Men er det nu også en fordel? Er det så godt pludselig at være med i kliken?

Da jeg var teenager...

Hvem husker ikke teenagetiden, en tid med forvirring, forelskelse og forandring. Alle de tanker der flyver rundt i hovedet, samtidig med at kroppen udvikler sig og man bliver mere bevidst om sin seksualitet. Marie er midt i dette kaos og skal samtidig bearbejde tidligere års mobning, så der er intet at sige til at hun måske begår nogle fejl.

Hun bruger musikken til at glemme og gemme sig bag, i håbet om at hun på den måde slipper nogenlunde anonymt gennem skoledagen og de daglige angstanfald med mavekramper. Nye venskaber bliver dannet og omgangskredsen udvides, problemer opstår og usikkerheden viser sig igen. Hvem passer på hvem? Hvem kan man stole på?

"Hvorfor mig? Jeg kunne ikke se hvorfor jeg

skulle være så meget anderledes end

de andre. Hvorfor var det lige mig

det altid gik ud over?”

- Marie

Et tabu

Okay-serien tager udgangspunkt i en gruppe teenagere, som hver kæmper med et tabubelagt problem. Anika Eibe bruger en let fortællestil og realisme til at sætte fokus på disse ting. Det er nemt at sætte sig ind i Maries vanskeligheder, man kommer selv til at føle sig som en usikker teenager.
Ikke mange tør skrive om sådanne problemer, som der helt sikkert er en hel del, der kan nikke genkendende til. Det er et svært emne og meget grænseoverskridende at give sig i kast med.

Meget virkelighedstro

Jeg vil sige, at bogen henvender sig mest til teenagere, der helt sikkert vil kunne identificere sig med Marie. Det er netop deres hverdag der her beskrives; skolen, kammeraterne og festerne i weekenden.
Grafisk er bogen virkelig flot. Forsiden viser en pige, gemt i sin hættetrøje med øretelefoner i, omgivet af en masse ord, som går igen i bogen. Disse ord viser hvilken forvirring og frustration Marie gennemgår.
Sproget flyder ubesværet, og er meget tidssvarende - ordet 'Fuck' optræder en del gange. Men igen, er dette noget som målgruppen vil kunne genkende fra deres egen hverdag.

Læs den sammen med din teenager!

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner. De gives på baggrund af Maries historie, det specielle emne og den måde jeg kan identificere mig selv med Marie. Jeg var total opslugt af bogen, og læste den i løbet af et par timer. Den giver stof til eftertanke, og jeg elskede den fra første side. Den er absolut værd at læse, og har du selv teenagere, anbefales det virkelig. Og lad dem selv læse den også, den er oplagt til en god samtale omkring mobning og seksualitet. Den mangler lidt dybde, for at få den sidste stjerne, men Anika har virkelig gang i noget rigtigt med denne serie. Bliv endelig ved - og jeg glæder mig til at læse de næste bøger om de andre teenagere og deres problemer.

🌟🌟🌟🌟✰

Fantasyfestival, vi ses igen!

 

For første gang

Mine Facebook, Instagram og Twitter konti flød i starten af september over med opslag angående fantasyfestivalen der skulle afholdes i Esbjerg i weekenden 14. og 15. september 2017.
Og jeg tænke, hvorfor ikke? Jeg har ingen planer for søndag alligevel.
Så tidlig søndag morgen satte jeg kursen vestover, for at finde ud af hvad det var de alle skrev om med så flotte ord.

Overvældet!

Jeg ankom cirka et kvarter efter åbningen, og skyndte mig mod riddersalen, hvor jeg vidste at bøgerne var. Jeg blev ikke skuffet! Til gengæld fik jeg vist brugt alle mine lommepenge for resten af året...men der var altså nogle gode tilbud!
Jeg brugte 4,5 timer med at gå fra forlag til forlag, købe bøger og snakke med forfattere. Det lykkedes mig også at få hilsner og tegninger i hovedparten af de bøger jeg købte, så jeg var ovenud tilfreds. Jeg nåede ikke nogle foredrag, eller officielle bogsigneringer (desværre heller ikke Dennis Jürgensen), og det blev kun til 30 minutter i speakers corner, så jeg har en masse til gode til næste år.

Spektrum, Panteon, Nomerne og en bøvsedrage med hemmeligheder

Jeg havde på forhånd udset mig et par bøger, som jeg tænkte at jeg ville kigge efter (ikke nødvendigvis købe...), så dem startede jeg med.
Jeg styrtede mod Tellerup standen, og Spektrum bøgerne. Nummer 3 i serien, Ursiderne, var udkommet dagen før, så den skulle jeg da lige se prisen på. De to første havde jeg læst som e-bøger i ugen op til, og var virkelig suget ind i det tidsrejse univers.
Æv, lidt dyr var den, men jeg MÅTTE købe den - og når man har en i en serie...så er man jo nødt til at have resten også, ellers så ser det forkert ud på reolen. Så 3 Spektrum bøger kom i min taske. Og så var der jo også Panteon serien, hvor nummer 2 også var udkommet lørdag. Der greb jeg også begge bøger, haps, lige ned i tasken.
Fik i forbi farten både hilsner fra Boris og Nanna i bøgerne, tak for det!
Videre rundt kom jeg forbi Jan Kjærs Nomere. Et fantastisk sødt folkefærd, der bærer masker i forskellige farver, alt efter hvilken funktion de har. Der kom endnu 3 bøger i tasken, signeret og med ekstra tegninger af Jan, SÅ flotte!
Tilbage hos Tellerup gik jeg i barndommen, og måtte købe hele Freddy-serien, med Grev Dracula, Eddie, bøvsedragen Nitan, mumien og alle de andre skønne figurer fra Dennis Jürgensen. Dem glæder jeg mig virkelig til at genlæse!
Derudover fik jeg også fat i et par engelske bøger, til at fuldføre et par samlinger, samt Er du okay, Marie af Anika Eibe, tre Roboys bøger af Emil Blichfeldt, Dennis Jürgensens Kvæhl serie og et tons af bogmærker.
Nu har jeg nok læsestof til en måned eller to...

Mange oplevelser

Udover at købe bøger, og slet ikke høre nogen foredrag, så foregik der også en masse andre ting på fantasy festivalen, som jeg var forbi.
Udenfor var der show med folkemusik, hvilket der også var gennem riddersalen fra tid til anden, der var mulighed for at røre en ugle, slås med sværd, lave sin egen tryllestav og kappe - nå ja, de sidste par ting her var nok for børn, men jeg må da tilstå at jeg virkelig overvejede om jeg kunne finde et barn jeg kunne låne, så jeg kunne lave mig en tryllestav selv.
Der var også boder udenfor, her kunne der købes spændende olier, salte, krydderier og mad der duftede helt fantastisk.
Jeg kunne have brugt meget længere tid og mange flere penge, havde jeg haft flere med, på alt det udenfor der ikke omhandlede bøger.
Og så må jeg give et stort cadeau til de folk der rendte omkring, deres klæder var utrolige, virkelig flotte og alt sammen meget tidssvarende til middelalderen - og så så de ud til at have det skideskægt!

Jeg siger tak og på gensyn

Jeg nåede slet ikke alt, og jeg må helt sikkert tilbage næste år. Om ikke andet, så i det mindste for at få fingrene i Spektrum 4 og Panteon 3 - og hele serien af Aiña fablen, som forfatteren Mikkel Wendelboe lovede mig ville udkomme med sidste bind til den tid.
Og der vil helt sikkert være mange andre bøger, som jeg bare MÅ eje. Og så håber jeg da at nå et par foredrag, og måske en fantasy quiz også. Så det er i år ikke kun farvel til fantasyfestivalen, det er helt sikkert På Gensyn.