Jeg faldt lige over denne bog

Kender du det, en bog, som du har læst mange gange, dukker pludselig frem og du får en ustyrlig lyst til at genlæse den.

Hvad man dog finder i gemmerne

Det sker engang imellem, at jeg finder en bog i mine gemmer, som jeg ikke har set i længere tid. Det var det der skete, da jeg 'kom til' at rydde lidt op her den anden dag.
Inde i et skab, under en stak papirer, lå en bog som jeg ikke har set i en del år. Straks gav det mig lyst til at genlæse den og nu er den blevet lagt frem på natbordet, så den bliver husket.
Det er en bog jeg læste en del gange da jeg var yngre, og selvom jeg synes at jeg husker den rimelig godt, så fortjener den stadig en genlæsning.

Hvilken bog er det så?

Jamen, det var jo Robinson Crusoe, skrevet af Daniel Defoe. En skøn bog fra Gyldendals udødelige ungdomsbøger.
Jeg har vel nok læst den en 4-5 gange tænker jeg, men hr. Crusoe og hans oplevelser fortjener næsten altid en chance til.
Jeg ejer en del af Gyldendals udødelige ungdomsbøger, ikke alle i vild god stand, men dog stadig læselige.
De har efterhånden nogle år på bagen, den Robinson Crusoe version jeg ligger inde med, er printet i 1969, så det er vel helt forståeligt at den er lidt brugt. Den lugter også en smule hengemt - men det har den jo egentlig også været i nogle år...

Ungdomsbog?

Den er klassificeret som en ungdomsbog, ved dog ikke helt om jeg er enig i den betegnelse. Jeg mindes at jeg var noget ældre, før jeg kunne identificere mig med Robinson og Fredag, og helt forstod deres problemer. Hvad kræver det egentlig for en bog at få betegnelsen voksenbog/ungdomsbog? Hvor ligger den adskillelse? Jeg vil jo ikke mene, at Robinson Crusoe er skrevet til et ungdomspublikum, men måske det er på grund af læseligheden. Den er skrevet i et sprog der er nemt, i hvert fald i den danske oversættelse, og måske det er der det hele ligger. Jo færre fremmedord og jo flere korte ord og sætninger, jo yngre en målgruppe.

Jeg vil beskrive mig selv som voksen nu, og jeg ynder stadig at læse 'Gyldendals udødelige ungdomsbøger' - om det så er Tarzan, Den røde Pimpernel, Robinson Crusoe eller noget helt fjerde.
At genlæse bøger fra min ungdom, gør mig glad - og får mig til at mindes en svunden tid, selvom den måske ikke ligger så langt væk. Men nogle gange, så er det bare dejligt at læse bøger der ikke kræver den helt store tankevirksomhed. Bøger man ved hvordan ender, men som man samtidig ikke kan lade være med at læse igen og igen.

Hr. Crusoe og jeg

Jeg vil genlæse Robinson Crusoe med stor fryd. Jeg vil se frem til at høre om hvordan han klarer sig i de mange år på en øde ø, med vilde dyr, kannibaler og andre slyngler. Jeg vil glæde mig til at høre om hans venskab med Fredag og de dyr han får tæmmet. Jeg vil til stadighed undre mig over, hvorledes han får bygget så fine ting, med så få midler - og jeg vil ønske, at hvis jeg en dag skulle strande på en øde ø, kan bibeholde det humør han har.